Rundt om lejrbålet

Leg indianere rundt om lejrbålet
Brød

Ved bålet kan I træne børnenes sociale kompetencer. Når indianerne samles i rundkreds, er der nogen der lytter, mens andre taler.

Rundkreds, stammemøder og talekæp

Indianere samles i rundkreds på jorden, eller på træstubbe når de skal tale sammen, spise, synge og danse. Saml "stammen" og hold et "stammeråd", når I skal starte noget nyt, lave aftaler eller fortælle hinanden noget. Måske skal I bruge et symbol der viser, hvem der har ordet. I kan lave en flot "talekæp", som taleren har i hånden. Tænd gerne op i bålstedet og forestil jer, at I er en flok indianere, der samles ved lejrbålet.

Vilde urter over bål

Man behøver ikke at have det store kendskab til de vilde planter for at samle lidt til et indianermåltid: Mælkebøtteblomster er smukke i brødet og salaten, brændenælder og bøgeblade kan komme i suppe, te og snobrødsdej. Som indianer tør man godt smage på noget nyt, særligt da hvis det hedder indianersuppe, høvdinge-te eller bisonruller.

Opskrift på Indianersuppe

Brug vilde urter, bacon, vand, salt og evt. bouillonterning, pasta og fløde.

Der indsamles forskellige af årstidens spiselige planter, f.eks. de øverste blade fra brændenælde, skvalderkål, gedehams, røllike osv. Svits bacon i en gryde over bål. Tilsæt de grofthakkede urter. Tilsæt vand og evt. bouillonterninger, salt og peber. Kog i mindst 15 min. I kan evt. tilsætte fløde, pasta og grøntsager.

Brænd tegnekul og lerperler i bålet

Ved bålet kan I også lave kul til flotte indianermalerier og til at male jer i hovedet med. Små grenstykker (vådt eller tørt) puttes i en metaldåse, f.eks. en gammel kagedåse, og lægges ind i bålet. Vent mindst én time, før I tager dem ud. Perler formet af ler kan også brændes i bålet, men husk at lade dem tørre godt først. Sættes de på cykeleger eller ståltråd finder børnene nemmere deres egne igen.