Tema: Børnenes Naturkanon
Hvad skal vi give barnet med, når det forlader børnehaven og skal videre i skole? Er der nogle oplevelser, følelser og læring i og med naturen, som er et must for forskolebarnet? Vi har faktisk to forskellige Børnenes Naturkanon, du kan finde inspiration i.
Friluftsrådet har udviklet Børnenes Naturkanon med 12 oplevelser, som alle børn bare skal prøve i deres barndom.
Med Børnenes Naturkanon sætter vi børns naturoplevelser på dagsordenen i kampagnen Børn Gror i Natur. Vi har i løbet af 2018 indsamlet danskernes bedste barndomsoplevelser i naturen. Der er foreslået over 50 oplevelser og afgivet 2.000 stemmer. De 12 bedste aktiviteter er fundet og skal nu udbredes til alle børn. Læs mere på borngrorinatur.dk
Nedenfor finder du Grønne Spirers naturkanon, der er blevet til på baggrund af 200 pædagogers input og diskussioner på seks naturtemadage.