Hyldeperler

Selv de mindste kan arbejde med hyldens bløde grene
Spirer - Lenette Schunck Svendsen hyldeperler

Hyldens grene er nemme for børn at arbejde med

Hyldeperler skitser

Hyldemor, hyldemor om forlov, må vi tage en bid af din skov?

Før man går i gang med at lave hyldeperler, skal man tænke på, at hyldetræet er beboet af Hyldemor. Man skal altid spørge hende, før man klipper i hylden.
Dette kan også give anledning til at tale med børnene om, hvordan man skåner naturen samtidig med, at der fantaseres og fortælles historier.

Hyldeperler skitser 1


Afklip en fingertyk, glat hyldegren. Hyldegrenen afbarkes med en lille kniv eller en kartoffelskræller. Det er meget nemt. Så klippes grenen i passende perlestykker, med en grensaks. Hvis grenen flækker, må man vælge en, der er lidt tykkere. Har man en lille og ny grensaks flækker hyldegrenene ikke.
Nu sættes perlerne på snor, man kan stikke en nål gennem den bløde hyldemarv, eller man kan eksperimentere med forskelligt "værktøj".

Hyldeperler skitser 2