Sans et træ

Kom ud i naturen og udforsk de danske træer
Sommer og forår skov

Træer er meget forskellige. Det er ikke kun arterne, der er forskellige. De enkelte bøgetræer kan også være meget forskellige. Det har nemlig betydning, hvilke forhold træerne er vokset op under, hvor gamle de er osv. Dét kan børnene sanse sig frem til uden brug af synet.

En voksen (eller et andet barn) skal føre et barn med bind for øjnene rundt på en lille tur for at ende ved et træ, som den blindede får lov til at kramme, ae og snuse til. Husk både at føle på træets fødder (rødderne) og op ad stammen. Derefter føres den blindede tilbage til udgangspunktet, får fjernet bindet. Han kan nu prøve at finde sit træ igen. Husk, at føreren skal passe rigtig godt på sin makker!  

Træ og barn med bind for øjnene skitse