Naturlige eventyr

Bring gamle sagn og eventyr til live i naturen, og skab samtidig nye kropslige udfordringer på jeres velkendte naturområder.
naturlige eventyr

Søg på internettet, i bøger og på biblioteket efter eventyrlige historier, som I kan bringe med ud i naturen og udføre som aktiv leg. Udvælg en, og modificér den, så den passer til antal børn osv.

Tag f.eks. ’De tre bukke Bruse’. Find et passende sted i skoven, der har en gangbro, eller byg en selv. De voksne kan være trolde, og børnene er de tre bukke Bruse, der skal over og spise sig mætte. Prøv også at lege ’Ronja Røverdatter’, som skal springe over kløften, eller leg ’De tre små grise’, som skal få samlet grene til tre hytter, der hver har deres styrke. I stedet for mursten findes et passende stort træ, som ikke kan væltes!

I kan også lave et ugeforløb, hvor I hver dag læser eller synger en ny fortælling. Mandag: De tre bukke Bruse. Tirsdag: De tre små grise. Onsdag: Højt på en gren en krage. Torsdag: I en skov en hytte lå. Fredag: Ronja Røverdatter.

Dette er en aktivitet, der kan bruges på alle tider af året, og måske kan sangene og historierne også følge årstiderne?