Hyldemor

Hyldemor, Hyldemor om forlov, Må vi tage en bid af din skov?

Det fortællende element har altid haft en central plads i vores kultur, og historier er en vigtig del af det at opleve i naturen. Historier kan tænde følelser, og historier kan bruges til at formidle information. Jo mere billedlige historierne er, jo bedre skabes koblingen til de erfaringer børnene har.

Mange børn kender hyldetræet på de store hvide blomsterskærme og på de sorte hyldebær. Duften er helt speciel, når vi nærmer os Sankt Hans. Arbejdet med Hylden som et tema giver mulighed for at bibringe børnene værdifuld naturkendskab og kulturhistorie. Følg hyldebærtræet fra de første blade til det står med modne bær i september.

Hyldemor af H.C. Andersen

"Og den lille dreng så hen til tepotten, låget hævede sig mer og mer, hyldeblomsterne kom frem så friske og hvide, de skjøde store og lange grene, selv ud af tuden bredte de sig til alle sider, og de blev større og større, det var den dejligste busk, et helt træ"

Start med at læse eventyret og læs det flere gange, så det kan fortælles for børnene.

Hyldemor er knortet, kroget og fuld af dufte…

Undersøg hyldetræet, så børnene lærer det at kende med alle sanser.

Se på barken: Undersøg og sammenlign barken på de nye grønne grene og de ældre grene. Hvad er forskellen?
Undersøg marven inde i grenene, den er blød og kan pilles ud.
Lugt til hyldetræet, hvordan dufter det?
Duft til bladene, prøv at nulre bladene mellem fingrene.
Føl på hyldetræets stamme med bind for øjnene. Sammenlign med andre træer f.eks. bøg og birk. Læg jer på ryggen under træet og kik op på grene, stamme og blade.

Naturkunst

I kan presse blade og blomster eller lad børnene prøve at tegne træet. Besøg jeres træ på forskellige årstider. Bærrene farver kraftigt lilla. Kan man mon male efterårsbilleder med dem?

Hyldemor passer godt på sine børn

Den mest kendte af træernes ånder er hyldemor. Hun er god og mild, men passer godt på hyldebusken. Derfor skal man ikke bare skære eller brække grene af busken. I må gerne tage nogle grene, hvis I husker at sige dette vers tre gange, Mens I går baglæns væk fra træet.

"Hyldemor, Hyldemor om forlov, må jeg tage en bid at din skov"

(Det er ikke bare Hyldemor, man skal spørge. Skal man klippe grene af hylden, hvor den står på offentligt areal, skal man spørge sin naturvejleder eller kommunens gartner i Teknisk Forvaltning om tilladelse.)

Lav jeres egen hyldebusk

Hvis I gerne vil have en hyld hjemme på legepladsen, er der ikke særligt svært at plante én selv. Skær et par grene på ca. 30 centimeter af en busk (husk at sige verset), og stik dem i fugtig muldjord. Lad 5-10 centimeter rage op over jorden. Så er det bare at vente - pludselig har grenene fået små grønne blade, og en ny busk er på vej.

Se, føl og duft hyldens blomster

Og paa den hele flugt duftede hyldetræet saa sødt og saa deiligt; han mærkede vel roserne og de friske bøge, men hyldetræet duftede endnu mere forunderligt, ...
H. C. Andersens "Hyldemor"
 
Hyldens duft er meget karakteristisk, og mange af os genkender den, når hylden står med hvide blomster midt på sommeren. Er det en god lugt? Måske lidt syrlig og vammel, når man stikker næsen ned i posen med mange blomsterskærme. Mere mild og frugtagtig, når saften har trukket og er færdig efter nogle dage.

Hyldens blomster er store, eller i virkeligheden meget små? Undersøg en skærm og vær opmærksom på, at hver blomsterskærm i virkeligheden er en samling af mange små blomster. Dette gælder i øvrigt også for Mælkebøttens gule blomst og Tidslens lilla hoved.

Se på hyldeblomsten i forstørrelsesglas.
En hyldeblomst er både en han- og en hunblomst på en gang. Støvet er hanligt. Det sidder på støvdrageren (støvdrager betyder støvbærer). Støvet er et fint pulver, der bliver båret fra blomst til blomst af bier og fluer, som henter nektar i blomsterne. I midten af hver blomst sidder den hunlige del, støvfanget. Når et insekt med støv på maven lander på blomsten, sætter den støv af på støvfanget. Så bliver den hunlige del af blomsten befrugtet og bliver til en frugt - et hyldebær.

"Hyldekærester" (pandekagedej med hyldeblomst)

Pluk blomsterskærmene, gerne mens de er i knop. Rør mel og ylette sammen og pisk æg heri. Smag til med salt og vanilliesukker. Smelt smørret og rør det i dejen. Del de store blomsterskærme i mindre stykker, dyp dem i dejen og steg dem gyldne på en varm olieret pande. Spises af stilken. Det er hyggeligt at flytte køkkenet uden for på legepladsen og bage pandekagerne på en gammel pande over bålet.