Kimsleg med træets blade

Leg en lærerig leg med blade, når i er ude i naturen
Egeblad
Ask blade skitse

På en tur kan I lege denne lærerige leg med blade. I skal bruge to stykker stof og nogle forskellige blade fra træer i nærheden. Grenene skal sidde så lavt, at børnene kan nå bladene. En voksen anbringer fem forskellige blade mellem de to stykker stof. Børnene inddeles i grupper, som skal samarbejde. Nu får børnene lov til at se de udvalgte blade, hvorefter de dækkes til igen. Børnene skal i grupper finde blade magen til dem, der ligger tildækket. Lad dem få 10 min. til at hente bladene rundt omkring fra områdets træer. Nu tages bladene frem et ad gangen, og I snakker om, hvor de har fundet deres tilsvarende blad, hvordan det ser ud, og hvad det er for et træ, bladet kommer fra. Hvis der er en lille historie om træet, så fortæl den.

Birke blad skitse
Bøgeblad skitse