Halmhalløj

Leg med halm!
Halm halløj

Kornmarker er vores almindeligste kulturlandskab. I sensommeren høstes korn til foder og mad til dyr og mennesker, og så står stubmarkerne tilbage. Tal med en landmand om et besøg, hvor I går en tur på den knoldede stubmark, leger i halmen og måske får nogle halmballer med hjem.

Stubmarken er en fin motorisk udfordring. Gå i et spor, som mejetærskeren har lavet, stubbene kildrer på benene. Kravl i halmen, tildæk hinanden i halmen, og saml en stor bunke halm sammen – så har I en hoppepude!

Som alternativ kan I tage på bondegårdsbesøg og købe halmballer med hjem. Måske lave høloft på en af stuerne i nogle dage?

Tal om, hvad halmen bruges til. Er der mon nogle, der spiser det? Smager det godt? I gamle dage brugte man halm til dyner og isolering – er jeres dyne også lavet af halm?