Drillenissen på besøg

Lad julehyggen omfavne jer og hold en gammel dansk juletradition i live med drillenisser!
snit en nisse

Nisserne er i modsætning til julemanden gammel dansk kultur helt tilbage fra vikingetiden. Deres omskiftelige lune kender vi fra historier, hvor nissen ikke viger tilbage for at slå bondens ko ihjel, hvis ikke grøden har fået en stor smørklat.

Børnehavens drillenisse kan stadig både drille og give gaver. Og så bor han naturligvis ude i en hule under træstubbene, og hans venner er ræven, egernet og blåmejsen. Lad drillenissen fortælle, hvordan dyrene klarer sig her i den mørke tid. Måske vil han vise jer hvor han bor? Måske opfordrer han til at børnene laver mejsekugler og hænger ud? Nissen har mange gode ideer til udendørs juleaktiviteter.

vintertræ