Strømpe-paintball mellem træerne

Leg paintball med børnene og brænd en masse energi af
Spirer - Rikke Egebæk børn på stamme

I skal bruge nylonstrømper og mel:

Hæld en kop mel i strømpen, bind en knude og klip "melbolden" af. Bind en ny knude nederst og hæld en ny kop mel ned. Bind knude og klip. Så fremdeles indtil I har en bold til hvert barn. Nu kan legen begynde. På en eng eller strand bliver legen anderledes end i en skov med træer.  

Start med at afgrænse et område. Børnene får en bold hver fra start og skal forsøge at ramme hinanden. Man må tage de bolde der kastes. Når man bliver ramt aftegnes et hvidt mærke på tøjet, og man er "død". Man kan først blive levende igen, når man har lavet en øvelse, f.eks. drejet 10 gange rundt om sig selv, kravlet som et pindsvin eller ligget på ryggen og spottet en fugl. Børnene kan deles i hold eller være alle mod alle.