Projekt om dyreliv, fødekæder og artsgenkendelse

Lav et projekt som centrer sig om børnenes forhold til dyr
barn med lille frø

Lad hvert barn finde et dyr, som de synes er spændende.

  • Fotografer dyret mens barnet holder det i hånden
  • Undersøg sammen med børnene, hvad dyret hedder og hvor det lever, hvad det spiser, og hvordan den formerer sig.  
  • Sæt sammen med barnet ord på, hvordan dyret er at røre ved; blød, hård, skællet eller slimet.

Skriv og dokumenter det hele undervejs med fotos og tegninger og sæt det hele i en mappe. 

Prøv undervejs at undersøge, hvordan de forskellige dyr påvirker hinanden og er afhængige af hinanden. Det kan være med til at skabe en forståelse af naturen som helhed og kan lede til mange sjove og gode historier undervejs. Det er også oplagt at diskutere fødekæden blandt dyrene med børnene.