På jagt efter dyr

Tag ud i skoven og spot dyr
Børn og dyr bag træ

Listeleg - Vi sniger os af sted og spotter dyrene

Find dyrefotos i ugeblade eller på internettet og laminer billederne. Sæt snor i og hæng dem op i træerne således at børnene har mulighed for at se dem. Lad de små indianere gå rundt i området og se, om de kan få øje på de dyr, der gemmer sig oppe i træerne. Lever de dyr rigtigt i træer, eller er de sat helt forkert? Hvis I er så heldige at have udstoppede dyr til rådighed, er det naturligvis endnu bedre. Bemærk hvordan dyrenes farver skjuler dem. Det giver en særlig dimension, hvis børnene tager turen alene eller to og to.