Den flittige bi

Leg den flittige bi, øv kast og få pulsen op
leg flittig bi

Start med at finde et åbent område, og markér en bane med reb, eller hvad I lige har ved hånden. Jo større en ring, desto mere udfordrende bliver legen.

Inde i ringen placerer I alle en grankogle eller en lille pind.

En af jer skal nu være bi og stille sig ind i ringen. Når legen går i gang, skal bien forsøge at smide alle tingene ud af den. Det lyder nemt, men alle de andre deltageres job er at smide tingene ind i ringen igen, så det kan være rigtig hårdt.

Hvis det lykkes at tømme ringen, har bien vundet, hvorefter der findes en ny bi.

Tal om bier og myrer, og iagttag, hvordan de bygger deres bo. Få besøg af en biavler, og smag på frisklavet honning.