Byg insekthoteller og humlebo

Få mere liv i haven med insekthoteller og humlebo
Insektvæddeløb

Hvis I gerne vil have dyr og fugle til at flytte ind på jeres arealer, og ikke bare komme forbi til ta' selv buffet på foderbrættet, skal der være boliger til dem.

Insekthotel

I kan bygge insekthoteller og hænge op på væggen eller stille frit, det er både dekorativt og kreativt. Der er masser af læring i at tale om, hvilke forskellige materialer, I tror, at de små dyr gerne vil bo eller lægge æg i. Det er meget sandsynligt, at en god varieret kvadratmeter uberørt rodenatur bagerst på legepladsen er ligeså populært hos dyrene, men prøv med kogler, kvas, hø og hulrum. Mange af de såkaldte enlige bier er glade for træstykker med borede huller eller hule bambuspinde, hvor de kan lægge deres æg.