Find og genkend bierne

Lær at genkende bier fra andre insekter
Bi på blomst

Man kan opleve op til 300 forskellige arter af bier i Danmarks natur, men mange af dem ligner hinanden! Vil man vide noget om bier, er det en fordel at kunne adskille dem fra andre insekter, samt genkende dem og deres bo. Det kræver, at man øver sig i at se detaljer og forskelle.

 

Bi, hveps eller svirreflue?

Mimicry

Nogle dyr beskytter sig mod rovdyr ved at
ligne nogle farlige slægtninge. Sådan et dyr
er svirrefluen. Den har samme gule og sorte
advarselsstriber som bier og hvepse, men er
ganske ufarlig. At efterligne andre arter kaldes
mimicry.

Ofte forveksles bier med andre summende insekter, fx svirrefluer og hvepse. Svirrefluer bevæger sig i hurtige ryk, og står meget stille i luften. Hvepse er mindre behårede på kroppen end bier, og deres striber er anderledes. For at kunne genkende bier, kan man øve sig i at adskille dem fra andre insekter. Tag billeder af humlebier, honningbier og andre bier samt hvepse og svirrefluer med ud i naturen, og se om I kan finde nogle af dem. Honningbier lever ikke længere vildt i naturen, så dem møder I kun, hvis I bor i nærheden af en biavler. Brug billederne til at tale om insekternes forskelle og ligheder undervejs.

Andre bi-relaterede aktiviteter
  • Små bi-forskere
  • Hjælp bierne
  • Lav selv bier
  • Leg jer til viden om biernes liv
  • Klassiske lege med et bi-tvist
  • Ro på med bierne

Bi

Bi på blomst
svirreflue

 

 

 

 

 

 

Svirreflue

Molslaboratoriet,  Naturhistorisk Museum Århus

 

 

 

 

 

 

Hveps