Om Grønne Spirer
Natur, udeliv og science
Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for private pasningsordninger, dagplejere og børneinstitutioner, og vi har siden 2006 været afsæt for natur, udeliv og science i de danske dagtilbud.
Grønne Spirer er lig med sunde og glade børn med røde kinder og snavsede fingre. Det er nysgerrige voksne, der oplever og undres med børnene.
Nysgerrighed og leg i naturen
Den styrkede pædagogiske læreplan er en central del af Grønne Spirers arbejde. Trivsel og leg er i højsædet, og vi flytter læringsmiljøerne udenfor, når naturen bliver inviteret ind på legepladsen og børnene bliver inviteret ud i naturen.
Bæredygtighed er et nyt begreb i læreplanen, og nærhed til naturen skaber nysgerrighed og ansvarsfølelse hos såvel børn som voksne. Derfor arbejder børn og voksne sammen om, at fylde komposten, lære om vandets vej, spise af naturen og skabe biodiversitet på udeområderne.
Materialer og kurser
Medlemmer af Grønne Spirer får hæfter, plakater og lignende med inspiration til aktiviteter med børn i alderen 0-6 år. Derudover får I mulighed for at sende to personer på kursus med fokus på naturen som læringsrum, og I får et engageret netværk af ligesindede til at sparre og erfaringsudveksle med.
Alle kan blive medlem af Grønne Spirer og få del i kurser og materialer. Som medlem kan I også søge om at få Det Grønne Flag, hvor I skal opfylde nogle bestemte kriterier.