Lav en uro med dyr og planter

Lav en uro, der fokuserer på et bestemt sted i naturen - for eksempel søen, skoven eller stranden.
Spirer - Lenette Schunck Svendsen vinteruro

Sådan gør man:

I skal bruge troldegrene eller andre grene, som I finder i skoven samt sort sytråd, hvidt pap, tuscher og en hullemaskine.

Snak med børnene om, hvad der lever af dyr og planter på stedet. Lad børnene vælge et dyr eller en plante. De skal tegne dyret/planten på et stykke hvidt pap og klippe det ud. Så skal de lægge farver på. Hæng de forskellige dyr og planter op i grenen med en sytråd.

I kan lave flere uroer, der fokuserer på forskellige naturområder. Uroerne bliver ekstra flotte, hvis den suppleres med små naturting fra området så som tørre blomster, blade, frøkapsler, fjer, sneglehuse og hvad børnene ellers finder. 

Se videoen "Byg en uro med ting fra stranden"

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør