Kram et træ

Kom ud i naturen og kram et træ
Kram et træ

Gå en meget langsom tur, hvor I stopper op og mærker på de træer, I møder på jeres vej. Gør et bestemt træ til jeres krammetræ, som I af og til besøger og krammer og mærker.

De større børn kan gå sammen to og to, hvor én er blind og én ledsager.

Føreren hjælper den blinde over til et træ, og barnet med bind for øjnene krammer og føler på træet. Hvor tyk er stammen? Er den ru med mange smågrene? Er der mos på stammen?

Herefter hjælpes den blinde væk fra træet igen. Nu må den blinde åbne øjnene og se, føle, lugte og sanse sig frem til, hvilket træ han lige har krammet.