Hvad er der i affaldsposen?

Undersøg, hvad der er i jeres affaldspose, så børnene bliver mere bevidste om skrald og sortering
Affald nedbrydning skitse
Affaldspose og børn illustration

En af de voksne medbringer en affaldspose med indhold hjemmefra. Den skal indeholde et udvalg af de mest almindelige ting vi smider væk: Plasticemballage, papir, frugtskræller, brødrester, syltetøjsglas mm. Kort sagt ganske almindeligt husholdningsaffald fra den voksnes eget hjem (alternativt kan man bede nogle af børnene medbringe deres egne affaldsrester). Posen tømmes ud på jorden/gulvet og I snakker om indholdet. Så begynder sorteringen.

1) Først får børnene lov til at tage det de kan bruge: Rent emballage og gamle blade til billeddekorationer samt brugt tøj, legetøj mm.

2) Har I dyr i institutionen, kan I overveje, om der er noget, de kan spise. Grøntrester til kaninerne, brødkrummer til hønsene etc. Lad børnene fodre dyrene.

3) Næste skridt er komposteringen. I skal bruge en balje med jord og regnorme. Tal med børnene om, hvad I tror ormene vil spise. Lad dem få rester af planter og grøntsager. Undersøg efter nogle dage, hvad ormene har spist. Husk at holde jeres ormebo fugtigt.

4) Så kommer turen til papiraffaldet. I kan selv lave genbrugspapir: Riv aviser, æggebakker, postkort og servietter i småstykker og læg dem i en balje med vand. Lad det ligge i blød natten over, før I blender det. Opslem med vand til den grødagtige mas-se er tynd nok til at børnene kan klappe flade "papirark" af den. Læg papirarkene til tørre mellem to viskestykker. I kan presse med et varmt strygejern (ikke stryge) og lægge noget tungt over for at presse papiret yderligere.

5) Til sidst skal resten sorteres og smides i kommunens containere: I skal sortere i følgende fraktioner: glas, batterier, pap/papir og restaffald. Børnene skal naturligvis selv være med til at aflevere i de rette containere. Spørg At arbejde med affald og naturens nedbrydningsprocesser er spændende for både børn og voksne. Der findes mange sjove og udfordrende aktiviteter, der på en enkel måde introducerer de mindste til de miljømæssige udfordringer i vores forbrugs- og smid væk samfund. Følgende aktiviteter er en introduktion til naturens kredsløb og de sammenhænge, der forbinder menneskers aktiviteter med naturens processer.
Spørg på kommunen hvis I er i tvivl om, hvorder findes glas- og papircontainere og batteriindsamling.

I læreplanens tema om natur og naturfænomener lægges der vægt på at: Børnene stifter kendskab til sammenhænge, og der skabes grundlag for en senere stillingtagen til miljø- og ressourceproblematikker.

Under enkelte aktiviteter kan I med kursiv læse flere udpluk fra Ministeriets Ekspertgruppe vedrørende læreplanstemaet: Natur og naturfænomener.

"At se sammenhænge og forstå sig selv som en del af naturens kredsløb"

 

Læreplans-område
Social udvikling
Tema
Affald