Ansøg om Grønne Spirer Flaget
Har I særligt fokus på naturen, og ønsker I at styrke jeres grønne profil, kan I som medlem ansøge om at hejse Grønne Spirer Flaget. Det kræver, at I opfylder nogle bestemte kriterier.
Når vi fejrer de grønne initiativer med en festlig flaghejsning, anerkender vi vigtigheden af at bringe de mindste ud i naturen og giver samtidig et skulderklap til jer, der gør en særlig indsats. Samtidig sætter vi fokus på naturpædagogik i Danmark, idet der er særlig opmærksomhed og interesse ved hver eneste flaghejsning.
I kan sagtens være medlem af Grønne Spirer og få inspiration året rundt uden at ansøge om Grønne Spirer Flag.
Certificeringen gælder i et år fra flaghejsningstidspunktet. Herefter genansøger I.
NYT: Vi vil gerne spare ressourcer. Hvis I kan genbruge jeres flag, så giv besked, så fratrækker vi 200 kr. i næste års abonnementspris.